Levetid på elektronik

Jeg synes det er en vanskelig problemstilling du har fat i. Først og fremmest vil jeg tro at de fleste forbrugere har meget vanskeligt ved at vurdere den fysiske levetid på et produkt. Altså hvis vi ser bort fra at der kommer nye formater, analog TV slukkes, HDMI revideres osv, så er det i praksis umuligt at vurdere hvor længe et produkt rent faktisk virker. Nu hinter du selv til TVmarkedet. Det er ikke længe siden Samsung havde omfattende "problemer" med at få strømforsyningerne til at holde ret meget længere end garantiperioden. Jeg sætter problemer i anførselstegn da det er min overbevisning at det var med fuldt overlæg at man havde designet dem til kun lige præcis at kunne holde perioden ud. Det er der ingen (ud over folk der har forstand på det og som har åbnet et apparat) der kan vide. Den almindelige forbruger er henvist til at vurdere det ud fra brandets omdømme (der påvirkes mange steder fra ), overfladisk "Look and Feel", ud fra hvad der har været almindeligt for den produktkategori og ud fra en antagelse om at den dyre model nok er bedre end den billige.
Den måde at vurdere på har så ikke slået til i dette tilfælde og resultatet er at mange står med et hunde dyrt TV der ikke længere fungerer fordi producenten havde sparet nogle få øre på en dims til en krone. Det er så et eksempel, men det er IMO en generel problemstilling der gælder langt ud over Samsungs TVapparater.
 
Grundlæggende er det ikke min opfattelse at folk accepterer at deres apparater går i stykker "af sig selv" efter relativt kort tid. De havde nok bare ikke fantasi til at forstille sig at det ville ske da de købte det. At tillægsforsikringer er blevet så populære er vel også et udtryk for at folk efterhånden er blevet bekendt med at der er problemer med kvaliteten af produkterne.
At man så heller ikke altid kan få reservedele gør bare problemet endnu værre, men igen er der ikke ret meget andet den enkelte forbruger kan gøre end at vælge et andet mærke næste gang og evt lave en masse vrøvl hos forhandleren og poste sure indlæg på internettet. På det grundlag ville det IMO ikke være nogen ringe ide at udvide garantien på langvarige forbrugsgoder som jeg også synes omfatter TV.
I øvrigt er det med forholdet mellem pris og kvalitet (levedygtighed) er en af mine ynglingskæpheste. Hvis man ser bort fra de aller billigste apparater er det - min erfaring - at det forhold stort set ikke eksister inden for elektronik.  Fra mellemklassen og op får man flere funktioner og måske et bedre billede/lyd, men der er ingen som helst grund til at tro at apparatet holder længere eller er mindre forældet om 5 år. Se bare den nylige debat om Smart TV der ikke bliver opdateret til streaming tjenesterne. Dette gælder hele vejen rundt. Fra det billigste til det dyreste. Det samme er jeg sikker på vi vil opleve med f.eks surround recievere. Når den nye model kommer om 6 mdr er der ingen der længere bekymrer sig om at opdatere de "gamle" eller bare rette irriterende bugs. Det er bare enerverende et forbrugerne er blevet betatestere der ikke engang kan forvente at de fejl de finder bliver rettet.
 
Nu spørger du direkte hvad vi som forbrugere kan gøre. Svar: Jeg aner der virkelig ikke. Sat på spidsen er det dybt frustrerende at jeg har fået den fornemmelse at uanset hvad jeg gør så får jeg et produkt der er fyldt med firmwarebugs som ingen gider rette, som er forældet om to år fordi nogen finder på at gøre det samme på en ny måde og som måske opgiver ævred helt efter alt for kort tid.
Ellers synes jeg ofte man får et godt indblik i hvordan produkter fungerer hvis man kritisk læser de "halv sure" brugeranmeldelser på amazon, avfsforum og lignende. Det er ofte der man kan få en fornemmelse af om brugerflader fungerer, om der er fejl i firmwaren, om der er mange der har fået noget der DOA og lignende.

For mit vedkommende har det betydet en markant mindre lyst til i det hele taget at købe nyt. Jeg returnerer, uden at blinke, varer der ikke fungerer ordentligt (støjer, dårlig fimware ect... ) og det jeg allerede har får lov at leve så længe som muligt da det ofte opleves som en "hovedpine" at finde nyere apparater der reelt er bedre. Jeg vil tilføje at jeg har gjort en del ud af at forklare hvorfor jeg returnerede varerne de steder hvor jeg havde en formodning om at nogen gad at lytte.
 
Jeg kan se at du som forhandler er inde på meget af det jeg har skrevet, så det kommer nok ikke som en overraskelse for dig og det er sikkert derfor du poster debatoplægger. Hvis de fleste ender med resignere på samme måde som jeg lidt har gjort så er der ikke noget at sælge eller også bliver alternativet at folk bare køber noget billigt skrammel i supermarkedet fordi de alligevel forventer at de dyre produkter også er noget skidt som skal skiftes om kort tid.
 
MVH

Jeg har lidt svært ved ikke alligevel at lade min egen holdning skinne igennem...  Jeg er enig i at det er mere end almindeligt svært at forholde sig til det enkelte produkt. Men så må man vel gøre dét man kan, også selv om det ikke nødvendigvis er udtømmende korrekt. Det kan aldrig blive andet end fordomsfuldt. Jeg køber for eksempel ikke en fransk bil lige foreløbig. Ikke fordi jeg selv har ejet en, men ud fra dét jeg har sat mig ind i, hørt fra andre, læst af undersøgelser, ræsonneret mig frem til osv, så peger alt bare på at det er en dårlig idé. Jeg kan finde tusind mennesker (der kommer nok nogen og brokker sig om lidt) der er uenig med mig i dét, og vil argumentere for at det er en ubegrundet fordom. Og ja, det ER en fordom. Men det er det bedste jeg har. Jeg kan ikke vide om jeg lige præcist får købt dén model Toyota (eller whatever) der er dét firmas problembarn, og ender med at stå på værksted halvdelen af tiden. Men jeg kan forsøge at minimere risikoen for det, og leve med at dét gør mig fordomsfuld. Jeg synes der er en balance imellem at være fordomsfuld, og at være naiv. Jeg tror man er nødt til at være lidt af begge dele, for overhovedet at købe noget som helst, og så drejer det sig om at finde den rette balance.

Jeg har over 15 års erfaring i branchen, og derfor kan det være svært for mig at vurdere hvordan almindelige forbrugere ser på de forskellige produkter og producenter (og butikker for den sags skyld). Men jeg har det grundlæggende sådan, at hvis man køber Ekstra Bladet og forventer seriøs og korrekt journalistik, så er det ikke Ekstra Bladet der har fejlet, så er det læseren der er naiv. Jeg forsøger ikke at nævne navne, men når man køber et TV (eller hvad det nu er for et produkt) fra en producent der gang på gang har vist at de ikke har nogen som helst interesse for kunden så snart han har lagt pengene, hvor kommer tilliden så fra? Hvorfor er der ikke en større skepsis? Hvis en producent aldrig opdaterer software på gamle modeller, generelt ikke leverer reservedele til udgåede modeller, i det hele taget har en ganske kundefjendtlig politik - hvorfor forventer man så andet end at netop dén producent er dem der sigter efter planlagt forældelse? Hvis produktet er udført i billig plastic, hvorfor forventer man så at dét indeni nok er i orden? Jeg kan et stykke ad vejen forstå at man kan blive narret af en lækker alu-front, der gemmer på ringe elektronik, men at blive "narret" af crappy plastic-front der "gemmer" på crappy elektronik, dét er sgu da naivt.

Jeg tror løsningen for den enkelte er at være lidt mere fordomsfuld. Det kan godt ske det er useriøst at konkludere at man skal holde sig fra franske biler, japanske højttalere, tysk musik, engelsk mad, og koreansk elektronik - men det er ikke sikkert det i virkeligheden er særligt dumt.