Lyden skal nydes - men hvordan?

Jeg har stemt på CD. Jeg startede i sin tid med at købe musik på LP, og opnåede til sidst også at ha' en ganske pæn stor samling af vinyl stående på reolerne. Den er væk nu.  Nu er jeg selv mest til klassisk musik, og der var i den forbindelse en række faktorer ved formatet, der ofte irrriterede mig:

1) Den uundgåelige nålestøj under afspilningen.

2) At skulle fjerne et halvt garnnøgle under pickup-nålen, ca. 3/4 inde i afspilningen af en pladeside.

3) At skulle vende pladen om, for at høre en symfoni af Anton Bruckner til ende (magelighed, naturligvis). Jeg har sågar haft en LP-plade, hvor jeg midtvejs i en langsom sats fra en violinkoncert af Mozart skulle vende pladen. Ikke så fedt.

4) At opdage, at ens yndlings skive pludselig har fået en lille overflade-ridse, som bestemt ikke var der, sidst man spillede pladen. Og at det nok kun kan være sket ved at tage pladen op fra hylsteret, eller ved at sætte den tilbage igen i hylsteret.

Hvis man mest er til tjubang-musik er skaden nok ikke så stor med en lille ridse eller skramme på pladen, da meget knit, knat og skrat sikkert vil blive overdøvet af trommesporet. Men i de stille passager under en symfoni af Gustav Mahler er det til gengæld et irritationsmoment af uanede dimensioner.

Så tro mig: Hvis nogen tilbød mig, at jeg kvit og frit kunne få hele min samling af CD'er ombyttet til vinyl, og også få en spitzenklasse grammofon med i handelen, ville jeg aldrig gå tilbage til vinyl igen. Hvorfor? Jo, én af de allerførste gange hvor jeg lyttede til en CD med noget klassisk musik syntes jeg, at kunne høre ét eller andet underlig støj fra højttalerne. Jeg gik nærmere og lyttede koncentreret. Så gik det endelig op for mig, at dét som jeg hørte slet ikke var støj, men derimod lyden fra mekanikken og klapperne på solo-oboen. En så detaljeret lydgengivelse har vinylformatet alligevel aldrig givet mig. Og så vægter mageligheden naturligvis også ret tungt i mit nuværende valg.

Så jeg er personligt glad for, at der kom et alternativ til LP-pladen.

T-teknik skrev: Opfattelserne er mange indenfor musik. ........ Men er pladen (LP,single o.s.v.) i en god stand, så er den første originale oplevelse det bedste

Jeg vil godt gøre den indrømmelse, at Beatles-pladen "Abbey Road" på CD aldrig kom til at lyde rigtigt for mig. (Det  har helt sikkert også noget med førstegangs-oplevelsen at gøre.  )

CD-udgaven syntes jeg totalt manglede LP'ens fylde og varme i lydgengivelsen. Ligesom det også var utroligt distraherende og frustrerende at lytte forgæves efter dén lille ridse, som ellers altid kunne høres i et bestemt nummer på LP'en.