lunapark skrev:
Tror helt sikkert ikke det er senderen :-) Naboen har fint signal, men hans antenne sidder også udenfor.
Jeg aflæste dette af på menuen...
MUX1: BER: 61 AG C: 350
MUX2: BER: 595 AG C: 555
Men ved ikke om det er det rigtige menuen viste 300 ved BER fremfor de før 600... Er det bedre ? Et lille quickkursus i hvad der er de bedste opnåelige tal er nok nødvendigt, og hvad de forskellige ting betyder. |
Lad mig hurtigt gennemgå dine tal og forkortelser:
BER: Bit Error Rate
Normalt er dette udtrykt i et tal, som en potens af 10.
F.eks betyder 5*10E-3 at 5 ud af 1000 bit er fejlbehæftede.
Nogle producenter blander desværre tit BE (Bit Errors) og BER sammen til stor misforståelse for brugerne som dermed ikke kan gennemskue hvad tallene står for.
I dit tilfælde gætter jeg på at BER er et udtryk for hvor mange bit eller frames (ikke billed-frames, med data-frames) der er fejlbehæftet hvert sekund. Men det er et gæt.
På min Triax er BER et heltal, på min Sagem er det helt korrekt udtrykt som en potens af 10.
Så langt så godt, det går nok.
AGC står for Automatic Gain Control, og er et udtryk for signalstyrken af det modtagne signal.
En funktion som styrer forstærkningen i din tuner, således at detektoren altid har et korrekt signalniveau at arbejde med.
Hvordan tallet skal tolkes er op til udvikleren. Tallet kan afspejle høj forstærkning (lavt signal) eller højt signal (lav forstærkning). Her må man se hvad vej tallet bevæger sig når man drejer antennen. Det kan bruges til at finjustere antennen, hvis man er perfektionist.
Det undrer mig at du har problemer med MUX1, når BER er 61 !!
Det er meget lavt, og burde absolut ikke give anledning til udfald.
En BER på 0 er kun mulig i teorien, ikke i praksis. Og det er heller ikke noget problem.
Grunden til dette er at DVB-T har en meget høj FEC (Forward Error Correction) i forhold til f.eks DVB-C. Dette gør signalet meget robust overfor fejl, da FEC bruges til at genskabe det tabte.
I et lukket net som kabel-tv er der mindre støj end ude i luften.
Derfor kan man benytte mindre FEC og dermed overføre flere nytte-bits, som giver flere kanaler på den samme plads.
Håber at dette giver dig lidt forståelse for hvordan tingene hænger sammen, og dermed mulighed for at finde din fejl. Jeg ville koncentrere mig om dine signalniveauer, og de er høje nok, eller måske for høje. Digitale modtagere er typisk mere følsomme overfor alt for kraftigt signal, frem for et svagt signal. Det kan dine signal bjælker afsløre. Signalkvalitetsbjælken giver et godt udtryk for dette.