|
Nvidia Shield eller ATV 4K? |
Besvar | Side <1234 11> |
Forfatter | |
transporter
Junior bruger Oprettet: 26-Januar-2021 Status: Offline Point: 28 |
Funktioner
Tak(0)
|
Soundbarens præcise navn kan jeg desværre ikke huske, men den kan forbindes med både Bluetooth, e-arc (er det ikke navnet?) og så optisk med tv’et. E-arc brugte vi tidligere, men havde svingende held, så kører optisk nu. Det betyder dog, at den skal tændes separat. Det vil være et stort plus, hvis enten Shield eller ATV kan styre alting, inkl. tv'et, med boksens fjernbetjening.
Jeg har en iPhone, konen en Android. Så vi er som så ikke afsat til en bestemt platform. Shield’en synes jeg virker ret interessant, delvis pga nørde-aspektet, som dog ikke lyder umiddelbart brugbart ift mit behov. Fruen har dog til aften givet udtryk for, at hun godt lige ville se UI på begge afspillere, men at hun hældte til en ATV. Edit: Nu hælder hun til en Shield, lol.
Redigeret af transporter - 26-Januar-2021 kl. 23:57 |
|
TBC1
Guld medlem Oprettet: 19-Februar-2009 Status: Online Point: 1997 |
Funktioner
Tak(0)
|
Autoswitch er, samme med bitstreaming og god opskalering det absolut vigtigste for mig og muligheden for autoswitch var selveste grunden til at jeg i sin tid købte et ATV 4K. Nu har jeg så skiftet til Shield 2019 fordi den slår ATV'et på alle de benævnte parametre. For i dag slår Shielden også ATV'et i muligheden for autoswitch på tværs af streaming apps. Ja, i tidligere tider var det kun apps som KODI der kunne autoswitches, men i dag har man med installation af appen "Refresh Rate" af bytearray.mobi langt større brede på apps man kan få opsat til autoswitch på Shielden, endog med langt større grad af bruger kontrol over præferencerne for autoswitch i forbindelse med den enkelte app (hvor man kan opsætte diverse præferencer for autoswitchingen af framerate) ...Det skal dog siges at det er meget mere nørdet at opsætte appen end bare at aktivere match funktionerne på ATV og man skal bl.a. gøre det med udvikler-mode aktiveret og som godkendt service i baggrunden (med andre ord skal man følge instruktionen for tilladelser og opsætning nøje første gang det installeres, før man får åbnet for en virksom konfigurationskontrol over alle diverse video apps man vil bruge servicen til. Men når først det er sat op, så åbner det for mulighed for switching af langt flere apps end på ATV'et. Jeg plejer altid at anbefale ATV 4K til novice brugere og Shielden til mere nørdede og krævende brugere med hang til større kontrol og versatilitet. Det finder jeg fortsat relevant, selv om Shielden naturligvis stadig kan bruges af novice brugere også, særligt hvis de skal have bitstreaming, bare uden at få lige så meget ud af den som en mere nørdet bruger hurtigt ville kunne få. Redigeret af TBC1 - 27-Januar-2021 kl. 04:59 |
|
PC:7800X3D,RTX4090 GB-Gaming OC,32GB DDR5@6K-CL30,LG CX
Stue:JVC N7,StudioTek 130,Denon AVR4308,Bladelius Ymer,B&W 803D,SVS PB16-Ultra,DMR-UBC80,Shield 2019 Sovevær.:77" S92C,HTP-075,ATV4K |
|
Rasmus Larsen
Guld medlem FlatpanelsDK Oprettet: 23-Januar-2010 Sted: Danmark Status: Offline Point: 4583 |
Funktioner
Tak(0)
|
Opdateringsaspektet er værd at tage med i betragtning. Nvidia Shield er stadig på Android 9 fra 2018. Nvidia har gjort det rigtig godt på dette punkt historisk, men at køre på 2+ år software synes jeg ikke længere man kan rose. Nvidia har indtil videre undladt at kommentere på planerne for Android 10 og 11 samt Google TV (den nye brugerflade ovenpå Android TV). Såfremt Googles krav om AV1-support, hvilket på rygteplan kædes sammen med Google TV, står ved magt, så er det ikke sikkert, at Shield 2019 længere vil holde trit med seneste software fra Google.
På Apple TV 4K får du opdateringen samme dag, som den frigives fra Apple. Du kan se hvilke apps, der findes til de forskellige TV-platforme her: https://www.flatpanels.dk/streamingguiden.php "AI" funktionen mener jeg ikke, at du skal vælge ud fra. Det er billedbehandling, der kan variere sin tilgang afhængigt af scenens type. Noget som har været i brug i bl.a. Sony TV siden de første 4K TV, men kun hvis man vælger Standard, Dynamisk og lignende billedprofiler. Det deaktiveres i Film/Movie, Filmmaker Mode og andre billedprofiler med korrekt billedgengivelse - som det naturligvis bør ske. Nvidias version vil primært tage sig ud i form af kunstig skarphedsforbedring omkring kanter og konturer. Når man først ser hvad den gør, så er det svært at abstrahere fra, at det forringer billedet på en pixel-præcis skærm - sikkert fint på projektorer, som ikke er pixel-præcise. I nogle sekvenser forringer Nvidias "AI" sågar farvesætningen. Det er fordi det ikke er en opskalering, men derimod billedredigering. I årevis har TV-producenterne solgt pang-farver og "billedforbedring" i butiksudstillingerne. Nu vil producenterne af mediebokse åbenbart også gøre det. Det er en årsag til, at tiltag som Darbee blev afvist i Oppo Blu-ray-afspillere - det hører sig ikke til i afspillere, hvor fokus er på god og korrekt billedfremvisning. Der er en grund til at disse systemer ikke er tilladt under DCI-specifikationen i biografer, at de ikke er tilladt under Filmmaker Mode osv. Hvis systemerne virkelig var så fantastiske, så ville studierne jo tage dem i brug i redigeringsprocessen, hvor man har tiden på sin side (i stedet for noget der skal ske i realtid under afspilning på TV/boks). Billedredigering er noget af skaberen af indholdet skal tage stilling til - ikke afspillerenheden.
|
|
TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels
|
|
Rasmus Larsen
Guld medlem FlatpanelsDK Oprettet: 23-Januar-2010 Sted: Danmark Status: Offline Point: 4583 |
Funktioner
Tak(0)
|
PS: Vær opmærksom på, at der rygtes ny Apple TV hardware på vej i år. Det er snart 3,5 år siden, at Apple TV 4K blev frigivet. Nvidia Shield 2019 er overordnet samme hardwareplatform som Shield 2015, så der må også være noget opgraderet hardware på vej. Det hjælper naturligvis ikke noget, hvis du skal bruge boksen her og nu, men blot så du er opmærksom på det.
|
|
TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels
|
|
transporter
Junior bruger Oprettet: 26-Januar-2021 Status: Offline Point: 28 |
Funktioner
Tak(0)
|
så der er en reel risiko for, at NVIDIA holder Shield på Android 9, og ikke smider en opdatering til Android 11/Google TV?
Den med opdatering af ATV har redet mig som en mare :) synes o hvert fald, at der allerede i 2019, og i hvert fald hele sidste år var rygter om, at nu kom en ny udgave, for den gamle var gammel. Og fokus på den nye skulle være gaming. Gaming har dog ikke betydning af valget, hverken på Shield eller ATV.
|
|
Rasmus Larsen
Guld medlem FlatpanelsDK Oprettet: 23-Januar-2010 Sted: Danmark Status: Offline Point: 4583 |
Funktioner
Tak(0)
|
Fjernbetjeningen til både Shield 2019 (ikke de tidligere) og Apple TV kan styre TV'et i den forstand, at TV'et kan tændes/slukkes og at lydstyrken kan reguleres. I vil ikke ikke kunne styre f.eks. kanaler fra den indbyggede tuner i TV'et via boksenes fjernbetjening. Omvendt vil TV'ets fjernbetjening også kunne styre Shield og Apple TV, herunder brugerfladen (op/ned/højre/venstre), så der er flere scenarier. Tænd/sluk sammen kræver dog, at TV'et har HDMI CEC. Hvis soundbaren skal tænde/slukke sammen med de andre enheder, så skal den også forbindes via HDMI og understøtte HDMI CEC. CEC = consumer electronics control, altså det system, der kan tænde/slukke via HDMI-forbindelsen. ARC = audio return channel, altså den forbindelse, som bruges til at sende lyden fra TV til soundbar.
Redigeret af Rasmus Larsen - 27-Januar-2021 kl. 07:02 |
|
TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels
|
|
Rasmus Larsen
Guld medlem FlatpanelsDK Oprettet: 23-Januar-2010 Sted: Danmark Status: Offline Point: 4583 |
Funktioner
Tak(0)
|
Jeg tror, at der kommer Android 10 til Shield (og måske endda Android 11), men jeg er ikke overbevist om, at der også kommer Google TV-brugerfladen. Android TV kan godt rykke op på Android 10 og 11 uden at det nødvendigvis = Google TV. Det er ifølge de producenter, som jeg talte under CES-messen tidligere på måneden. Der går rygter om 2 nye Apple TV bokse. En erstatning for Apple TV 4K til det brede marked og en dyrere gaming-fokuseret udgave med kraftigere SoC. De ekstra kræfter vil naturligvis være tiltænkt gaming, men det kommer jo også til gode i længden ift. hvordan den kører senere og hvor længe den modtager opdateringer. Hvad Nvidia planlægger med ny Shield har der ikke rigtig været snak om. På et eller andet tidspunkt melder de vel ud om ny Tegra-chip, som er den der giver liv til Shield. Samme SoC-teknologi anvendes i Nintendos Switch og her går rygtet, at der kommer en 4K-udgave i 2021. Det betyder sandsynligvis, at Nvidia snart er klar med opgraderet Tegra-hardware.
|
|
TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels
|
|
Rolf Lemmike
Guld medlem Oprettet: 25-Maj-2007 Status: Offline Point: 1054 |
Funktioner
Tak(0)
|
Mjah... Det rygte har kørt de sidste to år, og på et eller andet tidspunkt, kan en eller anden sige "Se hvad jeg sagde"... Ingen, ud over Apple, aner om der går et år mere.
|
|
Rasmus Larsen
Guld medlem FlatpanelsDK Oprettet: 23-Januar-2010 Sted: Danmark Status: Offline Point: 4583 |
Funktioner
Tak(0)
|
Mark Gurman fra Bloomberg plejer at være rimelig spot-on og han siger, at ny Apple TV hardware kommer i 2021.
|
|
TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels
|
|
transporter
Junior bruger Oprettet: 26-Januar-2021 Status: Offline Point: 28 |
Funktioner
Tak(0)
|
Ud fra hvad jeg har set, så kan jeg ret godt lide Google TV-interfacet og synes umiddelbart, at Shield's virker lidt mere gammeldags. I hvert fald når man bare ser det på videoer. Så det ville være noget ærgeligt, hvis Nvidia sidder Google TV over, men måske forståeligt nok. Havde Google TV været officielt til salg i Danmark, så havde jeg nok bare været et smut forbi Elgiganten. Den kan selvfølgelig bestilles fra EU, men det virker... tungt I havde fået en Google TV til test på Flatpanels? Tv'ets fjernbetjening har tidligere (da vi ikke kørte optisk) kunne tænde/slukke for soundbaren, så der bør være HDMI-CEC. Kan se, at Samsung dog kalder det "Anynet+".. Jeg har også relativt ofte undret mig over, at Apple ikke for længst har smidt en billigere ATV på markedet. Ikke nødvendigvis 50$, men de har vel reelt set markedets dyreste streamingboks, og det forhindrer nok stadig en del i at hoppe på vognen. Når Apple så på det seneste har vist sig villige til at udbrede Apple TV+ til Android og andre platforme, så virker det mærkeligt, hvis de ikke pønser på en billigere indgang til ATV. |
|
Guests
Gæst |
Funktioner
Tak(0)
|
Det er ikke rigtig den måde Apple gør tingene på. Tror de er fint tilfredse med Apple TV og så Apple TV+ app til andre platforme. Når næste version af Apple TV kommer, så kan det være de sætter prisen lidt ned på ATV4K, men tror næppe de kommer med noget ala chromecast eller firestick. |
|
transporter
Junior bruger Oprettet: 26-Januar-2021 Status: Offline Point: 28 |
Funktioner
Tak(0)
|
Min tanke gik heller ikke på en ATV, som prismæssigt var på niveau med Amazon eller Googles produkter. Dertil tror jeg ikke, at Apple mener, at de overhovedet behøver være en del af konkurrencen på den del af markedet. Jeg kunne dog godt se for mig, at Apple ved næste ATV (dvs. +- 0-5 års tid) sænker prisen til 99 elller 149 USD.
|
|
Besvar | Side <1234 11> |
Skift forum | Forum-tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |