Ny receiver til kommende surround?

 

Det er lidt ærgeligt at der bliver rodet lidt rundt i begreberne og noget af det basale for så bliver der snakket helt forbi hinanden.

 

Mht. rumkorrektion er man nødt til at betragte to forskellige områder for sig (som andre har været inde på): Under transition frequency (300-500hz) og over transition. Du kan stort set ikke konkludere én ting omkring rumkorrektion som vil gælde for begge områder. Når man skimmer tråden bliver der ikke taget højde for hvilken del der snakkes om når der kommer et "Det er ikke rigtigt" bagefter og så er der dømt kaos.

 

Det er min forståelse at under transistion kan korrektion:

 - Forbedre efterklang

 - Forbedre dips/peaks

    - Nogle dips kan ikke forbedre hvis det er sket pga SBIR issues

 

Over transition kan korrektion:

 - Optimere target kurven. Dette har stor betydning for det endelige resultat.

 - Kan MÅSKE korrigere små dips/peaks. Om det skal korrigeres kan kun vurderes ud fra selvstændig tænkning og lytning.

 - Ikke forbedre efterklang

 

Så kort sagt: Under transition prøver man at fjerne rummets påvirkning og over transition prøver man overordnet set at ændre på højttaleren.

 

Jeg er på ingen måde enig i, at man ikke skal gøre noget ved signalet over 800hz. Det synes jeg ikke der er noget forkert i overhovedet og det gør netop resultatet "korrekt" ved at benytte det target der bliver brugt i screening rooms verden over.

Jeg er overordnet set enig med din opsummering. Dette punkt er dér hvor vi nok aldrig bliver enige. Forudsat at højttaleren er designet til at være lineær i et lyddødt rum (hvilket jeg anerkender alle ikke er), så vil den i et vellydende rum lyde godt, og "optimering" af targetkurven er mere en smags-justering end det er en forbedring af noget.

Jeg kan ikke påstå at jeg har fuldstændig tilbundsgående forståelse for hvad det er der sker, men jeg har fra flere kilder fået forståelsen af at den primære årsag til at tilsyneladende identiske target-kurver fra to forskellige højttalere kan lyde meget forskelligt, er forskellig powerrespons. En uensartet powerrespons vil opleves forskelligt, selv om du kan måle en fuldstændigt perfekt targetkurve i lyttepositionen. Jeg kan gå med til at det på grund af dette kan være en fordel at justere på gengivelsen, til man subjektivt synes man når et bedre resultat, men så mener jeg dybest set man burde korrigere direkte i en manuel EQ, i stedet for at lade noget automatik tage over. 

Måske skal vi gradbøje udtalelsen til at AUTOMATISK EQ over transition frequency er ubrugeligt. Problemet er, at uanset hvor dygtigt og præcist vi måler, så kan vi ikke ud fra kurverne forudse hvordan det kommer til at lyde i praksis. Det vil sige at det er umuligt at definere en target-kurve på forhånd, som lyder bedst i alle situationer, for den optimale target-kurve er defineret af det enkelte rum.

MIN påstand er så, at hvis rummets efterklang er nogenlunde ensartet, og højttaleren er lineær med god powerrespons, så er dét man får I PRAKSIS en god lyd, og så vil man bare sovse rundt i subjektive vurderinger og ændre på targetkurven hele tiden, fordi forskelligt materiale opfører sig forskelligt.

Hvis jeg skal give Bertel og Thomas noget kredit, så er det at de (I) netop er nået frem til dén konklusion at target-kurven er noget der defineres i det enkelte rum, og ikke kan fastsættes på forhånd. JEG mener så bare at den optimale targetkurve, det er i mindre grad hvad jeg subjektivt kan justere mig frem til (lige så lidt som at jeg ville bryde mig om at justere et billede indtil jeg selv synes det er "pænt"). Den optimale targetkurve mener jeg er sådan som det lyder når du sætter en god højttaler i et godt rum. Kildematerialet er alligevel mixet i rum med meget forskellig lyd - MEGET mere forskelligt end forskellen i de target-kurver I sidder og leger med... Især når vi taler om musik, film er noget mere standardiseret men rummene er stadig forskellige. Alene derfor mener jeg det er fuldstændigt håbløst at sidde og fluekneppe med om 1-3 kHz skal hæves 1 dB eller ej. Men det bliver vi nok aldrig enige om.

Iøvrigt vil jeg gerne indskyde, hvis det skulle være uklart, at jeg på intet tidspunkt har ønsket at kritisere Diraq systemet, som jeg har indtryk af er et glimrende EQ system. Jeg synes dog bare at det bliver så avanceret og subjektivt i brug, at man lige så godt kunne tage skridtet fuldt ud og bruge en manuel parametrisk EQ, og have fuld kontrol.

Især når vi begynder at tale om kategorisk dårlige rum, hvor folk argumenterer for at noget EQ kan formindske skaderne, der hvor man ikke ønsker at forbedre akustikken. Jeg vil påstå at jo ringere akustikken er, jo mere misvisende er den målte frekvenskurve i forhold til den oplevede lyd. Og så mener jeg at frekvenskurven faktisk forstyrrer mere end den gavner, fordi det kræver "balls" at justere til en lyd der subjektivt lyder bedst, hvis man kan se på frekvenskurven at det ser skævt ud. Selv med nogle bevidste valg, vil vi gerne have at frekvenskurven ser "pæn" ud. Derfor vil vi psykologisk gerne kombinere de to ting - det vi oplever, og det vi måler. Men hele argumentet er baseret på at det subjektive overtrumfer det målte - så i den situation, hvorfor så overhovedet måle? (i andet end bassen). 

Jeg mener med andre ord at hvis man oplever at det lyder dårligt i området over 500 Hz, når du sætter en god højttaler ind i et rum, så skal du lægge måleudstyret fra dig, bruge ørerne og de redskaber der er til rådighed, og justere indtil man synes det lyder så godt det kan - og så lade det være ved dét. Det giver alligevel ikke mening at jagte perfektion i et dårligt rum.

Vi er slet ikke så uenige som du måske tror :)