Print side | Luk vindue

Uheld med iPhone 5, kan det fikses?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Apple udstyr
Forumbeskrivelse: Apple grej baseret på iOS som iPhones, iPads og iPod Touch
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=128768
Udskrevet den: 24-November-2024 kl. 13:59


Emne: Uheld med iPhone 5, kan det fikses?
Skrevet af: ladiesman217
Emne: Uheld med iPhone 5, kan det fikses?
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 13:21
Jeg kom i går til at vælte en kop kaffe ud over min iPhone 5, øv! Jeg synes jeg fik den slukket og tørret hurtigt af, men åbenbart ikke hurtigt nok, for i dag virker den nemlig ikke optimalt.

Jeg kan ikke høre hvad folk siger når jeg sætter den til øret, men hvis jeg sætter medhør/højttaler på, så kan jeg godt hvad folk siger, altså ud igennem den anden højttaler.

Det sjove er så, at højttalere virker fint når jeg snakker med folk, men ellers virker den ikke, og jeg har selvfølgelig sikret mig den ikke er på lydløs. Men musik, ringetoner, filmklip osv. osv. kommer der ikke lyd ved, og hvis jeg skruer op og ned på siden, så tror telefonen at der er hovedtelefoner sat i, da jeg regulerer lydstyrken for hovedtelefoner.

Er det fordi jeg har fået kaffe i telefonen, eller kan man fikse det på en eller anden måde?


-------------
          



Svar:
Skrevet af: hopgreve
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 13:30
Øv hvor surt ..Jeg ville ryste alle de dråber vand ud man kan , og så lægge den ind i ovnen . Prøv med 50 grader i 2-3 timer...
MVH

-------------
PANASONIC 55CX725 | Pioneer VSX832 | TP TUBE 500/200/160 | PANASONIC BD220 | ATV4K


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 13:31
Læg den på en varm radiator!

Hvis der ikke er sukker og mælk i kaffen, skulle der være en chance...


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 13:50
Ovn og radiator er for sent, den er tørret siden i går.

Du har fået kaffe ind i hovedtelefonstikket og nu tror telefonen at der er hovedtelefoner koblet til hele tiden og derfor slår den "ørehøjttaleren" fra.

Den skal adskilles og renses i destilleret vand eller sprit.
Der er masser af udbydere af den slags reparationer eksempelvis
http://phonehospitalet.dk/iPhone-5-Vandskade-reparation

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 15:00
Så hvis radiator og ovn er for sent, vil det så sige jeg må tænde min telefon igen? For jeg må indrømme jeg var lidt fuld da det skete, så fik den ikke slukket med det samme, så skadet er sikkert sket?

Men jeg må lige undersøge det link Klaus smider.

-------------
          


Skrevet af: Claus P
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 15:58
Nogle foreslår at man lægger den slukkede tlf i en pose ris et par døgn. Det skulle trække fugten ud.


Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 16:05
Det kan jeg også prøve, men telefonen har jo været tændt nu og det er 12 timer siden det skete, men det er da et forsøg værd :)

-------------
          


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 17:12
Den med risen er meget udbredt, det hjælper bare ikke noget.

Hold den slukket og find en reparatør i nærheden.

Klaus

-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: Claus P
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 17:56
Om den med risene virker ved jeg ikke, så meget erfaring har jeg ikke med våde telefoner, men det koster kun risene at prøve. Så skulle jeg være uheldig vil jeg da gøre forsøget.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 18:06
Derfor skal man gemme de små Silica poser der ofte ligger ved elektronik. De suger fugten til sig! Så i en frysepose med tlf sammen med en håndfuld Silica poser.


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 18:43
Problemet er ikke vandet/fugten, men det der har været i vandet/fugten af andre ting og sager. Derfor bruger man destilleret vand til at gøre elektronik rent i.

Elektronik (som eksempelvis en iPhone) tager ikke skade af at være tændt nedsunket i destilleret vand.

Men er det nu kaffe (eller endnu bedre end irish coffe) der er i telefonen, så tørrer vandet ud, mens alle "restprodukterne" bliver i telefonen og bliver ved med at drille. Nogle restprodukter er ledende i tør tilstand, andre i fugtig. Disse vil så (uanset om telefonen har været begravet i ris eller sillica) suge fugt næste gang telefonen er i en varm lokke eller lignende og give problemer igen.

Derfor: Få den renset.

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 18:47
Underligt, pludselig så virker lyden igen, og den har bare lagt standby på sofabordet, da jeg var indstillet på at prøve på at få den fikset, men pludselig så modtog jeg en sms med lyd, og nu kan jeg også høre noget igen når jeg ringer.

Men måske jeg skulle få den renset alligevel, for måske det kommer til at drille igen?


-------------
          


Skrevet af: bruger udmeldt 23
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 19:57
Er der ikke noget med, at mobiler skal stilles på højkant, så hvad der måtte være trængt ind, evt. kan komme ud? Bagcoveret kan velsagtens ikke hives af en iPhone, som man ellers kan med alle andre?

Men er der liv i dyret, så prøv da, imens du overvejer reparation, at sætte den på højkant på en LUN radiator. Denne må nok ikke brøle af sted...

Måske SKAL du have den af sted, fordi det kan jo gå ud over meget andet i den, fx displayet.


Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 20:28
Jeg har lige prøvet at plante den på højkant på en lun radiator, men har dog ikke slukket den, kun standby.

Jeg prøver at se tiden an, for lige nu der virker den i hvert fald upåklageligt.

Så vidt jeg kan se så er der ikke sket noget med displayet, og touch er heller ikke påvirket negativt.


-------------
          


Skrevet af: TobiasKM
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 21:50
Når den nu virker igen, så havde jeg også bare ventet og se om der kom nye problemer med tiden. Ingen grund til at bruge en formue på reparationer hvis der ikke er nogen grund til det :)


Skrevet af: bruger udmeldt 23
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 22:47
Oprindeligt skrevet af ladiesman217 ladiesman217 skrev:

Jeg har lige prøvet at plante den på højkant på en lun radiator, men har dog ikke slukket den, kun standby.

Jeg prøver at se tiden an, for lige nu der virker den i hvert fald upåklageligt.

Så vidt jeg kan se så er der ikke sket noget med displayet, og touch er heller ikke påvirket negativt.

Du BØR nok slukke den, mens den står og sunder sig i varmen, for at undgå evt. kortslutning - du kan vel forhåbentligt koden?


Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 26-December-2013 kl. 23:27
Ja ja jeg kan da koden/koderne... Vi må se om den brokker sig :)

-------------
          


Skrevet af: Kennethxyz
Skrevet den: 27-December-2013 kl. 18:32
Jeg har prøvet at man ikke kunne høre hvad der blev sagt i højtaleren.
Grunden var at der var kommet noget væske, der havde tørret hen over gitteret til højtaleren og havde dannet en film så man ikke kunne høre noget. Jeg rensede med en vatpind og koldt vand. Og det virkede med det samme

-------------
Sony KDL-55AF8
Sony Playstation 5
Mac Mini



Print side | Luk vindue