Print side | Luk vindue

Standby strømforbrug for Sony KDL-32V2500

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=22402
Udskrevet den: 23-December-2024 kl. 10:30


Emne: Standby strømforbrug for Sony KDL-32V2500
Skrevet af: BjarneDS
Emne: Standby strømforbrug for Sony KDL-32V2500
Skrevet den: 31-Marts-2007 kl. 11:21

Jeg har lige købt et Sony KDL-32V2500:

http://www.sony.dk/view/ShowProduct.action?product=KDL-32V2500&site=odw_da_DK&pageType=TechnicalSpecs&category=TVP+LCD+TV - http://www.sony.dk/view/ShowProduct.action?product=KDL-32V25 00&site=odw_da_DK&pageType=TechnicalSpecs&catego ry=TVP+LCD+TV

Indtil videre er jeg meget godt tilfreds, men der er en ting der undrer mig: Iflg. specifikationerne så er strømforbruget i standby 0,3W. Men når jeg sætter en elmåler på, så viser den ca. 10W (dog ca. 25W de første par minutter efter den er sat i stand-by, det må være den tid TV'et iflg. manualen bruger på at "afslutte de nødvendige interne procedurer"). Forbruget er stadig ca. 10W, selvom jeg slukker ovenpå apparatet.

Det synes jeg er et ikke helt ubetydeligt forbrug, og ihvertfald MEGET langt fra det specificerede. Er TV'et defekt eller er specifikationerne virkelig så upålidelige? Er der andre der måler det samme?




Svar:
Skrevet af: krimmo
Skrevet den: 31-Marts-2007 kl. 13:23
Hej

Har samme oplevelse på mit Pana 42PV60. Har haft en strømmåler på hele anlægget for at se hvad det "koster" at have kørende.

Og jeg oplevede et tomgangs-forbrug på det hele på omkring 30W - temmelig meget synes jeg!

Og selv om jeg slukkede "til højre og venstre" og hev diverse transformatorer ud af strømskinner kunne jeg ikke bringe forbruget under 13-16 Watt.

Jeg endte til sidst med - til mine store overraskelse - at opleve at mit TV alene trækker 13-16W. Og det uanset om det står standby eller jeg slukker på afbryderen på TV'et.???

Det er jo langt fra de 0,3 W som manualen siger er forbruget på standby.

Jeg har "testet" (ikke kalibreret!) min måler med en række glødelamper, og her måler den rigtig nok med 1, 2 eller 3x40W pærer.

Andre der har/har haft lignende oplevelser?

Eller er der (hvilket nok er mest sandsynligt) en hel masse af jer derude som ikke ved hvad jeres apparater bruger i tomgang. (Eller når de er "slukket" for den sags skyld.)

Måske noget der var værd at gøre lidt mere ud af...?


-------------


TH42PV60 (med slanger af og til)
Samsung 3126
PS3
Yamaha RX-V1700
Squeezebox Duet(s) + Classic + Boom + Touch
QNAP-109
SqueezeCenter 7.5.1


Skrevet af: Wester
Skrevet den: 31-Marts-2007 kl. 14:09
jEG VIL MENE AT ET STANDBYFORBRUG PÅ under l w. er urealistiskt. Det kunne tyde på trykfejl i manual, som jeg ser det. Glæd dig over et godt tv. i stedet for at bekymre dig. Gå ud og kig på din frysers forbrug, så er det pebernødder. Ellers må du reklamere til fabrikanten med deraf følgende bøvl og afsavn. ALTSÅ en afvejning

-------------
NAD 32" B3 Lcd Tv. Sony 710 Recorder . Philips VR 520 Rec. Denon 1603 Receiver. Infinity Speakers


Skrevet af: Breddam
Skrevet den: 31-Marts-2007 kl. 16:44
Oprindeligt skrevet af BjarneDS BjarneDS skrev:

Det synes jeg er et ikke helt ubetydeligt forbrug, og ihvertfald MEGET langt fra det specificerede. Er TV'et defekt eller er specifikationerne virkelig så upålidelige? Er der andre der måler det samme?



Det vil jeg give dig fuldstændig ret i!
Vores tv bruger 26-27 W i standby, vil jeg mene og 9 W slukket. Jeg kan altså bekræfte dine målinger.

Jeg har ikke tænkt på at måle det, før du skrev om det. Jeg er bare gået ud fra, at tv'et havde et stand-by-forbrug på 0,3 W

Stand-by-forbruget er i min begrebsverden det forbrug, der finder sted, når apparatet er stand-by - altså klart til brug.

Det er åbenbart langt fra tilfældet! Det bør Sony da kunne svare på. Så kan de måske også svare på, hvorfor tv'et bruger strøm, når det er slukket!

Venligst
Søren


-------------
http://widepond.dk - Widepond


Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 00:43

Oprindeligt skrevet af Wester Wester skrev:

jEG VIL MENE AT ET STANDBYFORBRUG PÅ under l w. er urealistiskt.

Hvorvidt et strømforbrug under 1W er urealistisk ved jeg ikke, men Philips reklamerer da med <1W for deres 32PF9641D:  http://www.consumer.philips.com/consumer/catalog/tree/da/dk/consumer/tv_gr_dk_consumer/flat_tv_ca_dk_consumer/lcd_large_30_40_su_dk_consumer/ce/_productId_32PF9641D_10_DK_CONSUMER/digitalt_widescreen_flat_TV+32PF9641D_10?proxybuster=KWTWLNZCDGS2VJ0RMRCSHQNHKFSESI5P&activeTab=specifications - http://www.consumer.philips.com/consumer/catalog/tree/da/dk/ consumer/tv_gr_dk_consumer/flat_tv_ca_dk_consumer/lcd_large_ 30_40_su_dk_consumer/ce/_productId_32PF9641D_10_DK_CONSUMER/ digitalt_widescreen_flat_TV+32PF9641D_10?proxybuster=KWTWLNZ CDGS2VJ0RMRCSHQNHKFSESI5P&activeTab=specifications

Og for mit gamle CRT TV (også Sony) viser måleren 0W i standby.

Oprindeligt skrevet af Wester Wester skrev:

Det kunne tyde på trykfejl i manual, som jeg ser det.

En trykfejl tvivler jeg nu på det er, det står også på Sony's web-site: http://www.sony.dk/view/ShowProduct.action?product=KDL-32V2500&site=odw_da_DK&pageType=TechnicalSpecs&category=TVP+LCD+TV - http://www.sony.dk/view/ShowProduct.action?product=KDL-32V25 00&site=odw_da_DK&pageType=TechnicalSpecs&catego ry=TVP+LCD+TV  (og iøvrigt også på div. forhandleres website, som dog nok er afskrift fra Sony). Medmindre det er et defekt TV så vil jeg nok nærmere kalde det groft vildledende markedsføring.

Oprindeligt skrevet af Wester Wester skrev:

Gå ud og kig på din frysers forbrug, så er det pebernødder.

Tja, min fryser bruger ca. 150W når den "kører", og 0W i "standby". Så jeg synes egentlig den klarer sig helt fint i sammenligning - og det er vel at mærke en arvet fryser som er over 20 år gammel!



Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 00:54

Oprindeligt skrevet af Breddam Breddam skrev:

 Vores tv bruger 26-27 W i standby

For lige at præcisere, så måler jeg kun dette forbrug de første par minutter efter den er sat i standby, herefter skifter det automatisk til ca. 10W. Og det ændrer sig ikke selvom jeg slukker (hvilket jeg nok havde en mistanke om, da on/off knappen ovenpå apparatet efter størrelsen at dømme ikke er en 220V afbryder). Men det ville jeg såmænd også kunne leve med, hvis ellers standby forbruget var de lovede 0,3W.

Oprindeligt skrevet af Breddam Breddam skrev:

Det bør Sony da kunne svare på.

Det får vi så se om de kan - nu har jeg ihvertfald sendt en mail til mailto:support@sony.dk - support@sony.dk (og iøvrigt også til min forhandler).



Skrevet af: Axlon
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 09:23
Altså inden I går i selvsving over hvor meget strøm jeres TV bruger i standby, så tag lige og få tjekket jeres måler.

Det nytter ikke at tjekke med en 60w pære, fordi det kan godt være den måler rigtigt oppe ved 60w, og i øvrigt så fungerer en pære som en ren ohm'sk belastning.

Jeres tv har en switch-mode PSU, som måske ikke trækker strøm som en ren ohmsk belastning, og så kan I ikke regne en skid med jeres 100kr måler fra Haraldnyborg mere.
Prøv at tjekke om fasen er lige. Mener at på de der billige grønne måler, er en eller anden faktor som fortæller om fasen er lige.

Det burde ikke være noget problem at lave et standbykredsløb der bruger mindre end 1watt i dag.



-------------
Mvh Jesper


Skrevet af: Kimbo
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 10:47

Fuldstændig enig. Disse målere er OK ved rene ohm'ske belastninger, men ligeså snart vi snakker switch mode, er der vist nærmere "gæt en værdi" fremfor et brugbart måleresultat.

 

 



Skrevet af: Breddam
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 12:00
Oprindeligt skrevet af Axlon Axlon skrev:

(...) og så kan I ikke regne en skid med jeres 100kr måler fra Haraldnyborg mere.(...)

Hvor vidste du det fra?

Søren


-------------
http://widepond.dk - Widepond


Skrevet af: Breddam
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 12:12
Det er nu rart at blive korrigeret, når det dér med strøm ikke liige er ens kerneydelse - og når det 'svinger til den rigtige side'

Jeg har målt 72 W i drift. Er det så også min haraldnyborg-måler, der er galt på den?

Er måleren i øvrig pålidelig ved måling på almindelige adaptere til router, modem, NAS og harddiske?
Med pålidelig mener jeg bare 'en kvalificeret rettesnor'...

Her har jeg haft den kørende for at kigge lidt mere på dette ikke ubetydelige stand-by-forbrug.

Venligst
Søren


-------------
http://widepond.dk - Widepond


Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 19:48

Oprindeligt skrevet af Axlon Axlon skrev:

Jeres tv har en switch-mode PSU, som måske ikke trækker strøm som en ren ohmsk belastning, og så kan I ikke regne en skid med jeres 100kr måler fra Haraldnyborg mere.
Prøv at tjekke om fasen er lige. Mener at på de der billige grønne måler, er en eller anden faktor som fortæller om fasen er lige.

Jeg vidste egentlig godt, at præcisionen er afhængig af hvad type belastning man sætter på. Jeg havde (og har) dog umiddelbart en forventning om, at det i det mindste kunne give et fingerpeg - bl.a. fordi der i vejledningen til min måler (ja, den er grøn og prisen nok heller ikke helt ved siden af, men mærket er dog "ide line" ) står at den tager højde for faseforskydningen.

Og ja, måleren viser en "energifaktor" som er et udtryk for faseforskydningen mellem spænding og strøm, og som for TV'et er 1 (ligesom for glødelamper, men den for min fryser viser ca. 0,5).

Oprindeligt skrevet af Kimbo Kimbo skrev:

Disse målere er OK ved rene ohm'ske belastninger, men ligeså snart vi snakker switch mode, er der vist nærmere "gæt en værdi" fremfor et brugbart måleresultat.

Har du nogen ide om hvorvidt det (for en måler som tager hensyn til faseforskydningen) er et "gæt helt hen i skoven", eller et "gæt som kan bruges som et fingerpeg"? Jeg er desværre ikke lige i besiddelse af et oscilloskop eller andet som kan lave en præcis måling.



Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 01-April-2007 kl. 23:45

Det kunne være man skulle overveje et besøg hos det lokale elselskab for at låne en mere præcis måler: http://www.elsparefonden.dk/forbruger/kom-godt-i-gang/elregning/maal-apparaternes-elforbrug - http://www.elsparefonden.dk/forbruger/kom-godt-i-gang/elregn ing/maal-apparaternes-elforbrug

Elsparefonden skriver også, at det omtalte sparOmeter måler elforbruget "meget præcist"  når det drejer sig om elektronik, i modsætning til de billige målere: http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/elspareudstyr/sparometer-med-kommunikation - http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/elspareudsty r/sparometer-med-kommunikation



Skrevet af: Drebin
Skrevet den: 02-April-2007 kl. 18:39
Har også selv ejet en grøn Ide-line "strømmåler" som lavede nogle besynderlige målinger. Da det viste sig, at den også kunne måle strømforbrug uden at der sad noget i stikket røg den retur til forhandleren

Jeg har nu et spar-O-meter fra El-sparefonden, og det måler mit Sony KDL-32V2500 til 17,0W når man slukker på fjernbetjeningens grønne knap. Efter et par minutter falder forbruget yderligere så den svinger imellem 0,0W og EEE,E (intet forbrug). Så det er altså så lille et forbrug, at det næsten ikke kan måles. Jeg tror derfor at de specificerede 0,3W passer meget fint.

/Jacob


Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 03-April-2007 kl. 21:18

Jeg har nu været på besøg ved mit elselskab og lånt en måler (et "KWH-METER" fra VST Elektronik, med røde LED cifre). Og mens den viser omtrent det samme som min egen måler når TV'et er tændt, så viser den 0W i standby (de første par minutter svinger den op og ned mellem ca. 10 og 30W).

Som navnet antyder kan den også vise forbruget over tid, jeg har haft den sat til med TV'et i standby i ca. 15 timer, og da viste den stadig 0,00kwh.

Så mine målinger svarer altså til Drebin's, og for at besvare mit eget spørgsmål tidligere i denne tråd, så ser det ud til at det gæt som de billige målere kommer med for denne type belastning er helt hen i skoven. Så blev man så meget klogere.



Skrevet af: Breddam
Skrevet den: 03-April-2007 kl. 22:53
Nå, det er jo godt at vide

Vi var jo faktisk to, der var ved at fare lidt op over noget, der viste sig at være forårsaget af for dårligt materiel

Drebin kom med et godt indlæg, som lagde erfaringer med vores konkrete tv til de gode, velfunderede indlæg fra Axlon og Kimbo.

Der er et par stykker, der blevet klogere

Venligst
Søren,
(som igen er blevet lige så glad for sit Sony-tv, som han var før)



-------------
http://widepond.dk - Widepond


Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 04-April-2007 kl. 12:46
Oprindeligt skrevet af BjarneDS BjarneDS skrev:

Jeg har nu været på besøg ved mit elselskab og lånt en måler (et "KWH-METER" fra VST Elektronik, med røde LED cifre).

...

[...] så ser det ud til at det gæt som de billige målere kommer med for denne type belastning er helt hen i skoven.

Og det ser så ud til at den måler jeg har lånt ikke er meget bedre. Jeg satte min computer til den, og den viste 0W (selvfølgelig før jeg tændte den). Ud med computeren, og i med en trådløs telefon - også 0W. Men sætter jeg dem begge i på én gang, så viser den 8W.

Min teori er, at måleren ikke kan måle mindre end 8W (og derfor "afrunder" til 0W), og at de tilsammen bruger 8W. Men hvordan jeg skal bruge måleren til at finde ud af, om den ene bruger 7W og den anden 1W eller omvendt, det aner jeg ikke .

Og dermed viser måleren heller ikke, om TV'et bruger 0,3W eller 7W i standby.

Konklusion: Måleren er uegnet til at måle standby forbrug.



Skrevet af: Drebin
Skrevet den: 04-April-2007 kl. 20:40

Jeg kan tilføje, at der på bagsiden af mit spar-O-meter står, at det har et måleområde på 0,2 - 2300W og at dets eget strømforbrug ikke bliver talt med i resultatet. Billeder kan ses her:

http://www.sl-electric.dk/produkter.asp - http://www.sl-electric.dk/produkter.asp
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/elspareudstyr/sparometer - http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/elspareudsty r/sparometer

Jeg fik det gratis, da jeg købte en "energi-venlig" video-maskine for en del år siden hvor El-sparefonden kørte en kampagne.

Er der forøvrigt nogen som ved hvorfor Sony KDL-32V2500 står og bruger de der ca. 17W i et par minutter efter man har slukket på fjernbetjeningen? Det lyder som om, at der er et relæ der slår fra når strømforbruget går ned på 0W.

/Jacob



Skrevet af: Drebin
Skrevet den: 04-April-2007 kl. 21:02

Oprindeligt skrevet af BjarneDS BjarneDS skrev:

Min teori er, at måleren ikke kan måle mindre end 8W (og derfor "afrunder" til 0W), og at de tilsammen bruger 8W. Men hvordan jeg skal bruge måleren til at finde ud af, om den ene bruger 7W og den anden 1W eller omvendt, det aner jeg ikke .

Hvad med at sætte en lampe (fx. 40W) i måleren og aflæse hvad den måler. Derefter sætter du både lampen og computer i måleren med en stikdåse og aflæser differencen.

/Jacob



Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 05-April-2007 kl. 09:47
Oprindeligt skrevet af Drebin Drebin skrev:

Oprindeligt skrevet af BjarneDS BjarneDS skrev:

Min teori er, at måleren ikke kan måle mindre end 8W (og derfor "afrunder" til 0W), og at de tilsammen bruger 8W. Men hvordan jeg skal bruge måleren til at finde ud af, om den ene bruger 7W og den anden 1W eller omvendt, det aner jeg ikke .

Hvad med at sætte en lampe (fx. 40W) i måleren og aflæse hvad den måler. Derefter sætter du både lampen og computer i måleren med en stikdåse og aflæser differencen.

Glimrende ide - hvorfor tænkte jeg ikke på det!

Metoden afslørede iøvrigt at de bruger omkring lige meget (dvs. ca. 4W hver). Jeg fik også lige målt alt det andet computer-relaterede udstyr efter (router, ADSL modem, printer osv.), og nu passer tallene meget bedre med det totale standbyforbrug når det hele er sat til. Det var det jeg ikke kunne få til at passe i første omgang, fordi telefonens strømforbrug (som jeg troede var 0W) røg oveni hver af de andre målinger.

Det ser iøvrigt ud til at måleområdet starter ved ca. 5W, altså meget dårligere end de 0,2W dit SparOMeter er specificeret til. Jeg tror jeg vil foreslå mit elselskab at købe nogle af dem istedet.



Skrevet af: BjarneDS
Skrevet den: 05-April-2007 kl. 10:03
Oprindeligt skrevet af Drebin Drebin skrev:

Er der forøvrigt nogen som ved hvorfor Sony KDL-32V2500 står og bruger de der ca. 17W i et par minutter efter man har slukket på fjernbetjeningen? Det lyder som om, at der er et relæ der slår fra når strømforbruget går ned på 0W.

Citat fra betjeningsvejledningen (under specifikationer): Den angivne standby-strømforsyning kommer, når TV-apparatet har afsluttet de nødvendinge interne procedurer. Så blev vi jo meget klogere!

Et par gæt (som sikkert er mindst lige så gode som de billige elmåleres gæt på strømforbruget ):

  • En blæser sørger for at køle nogle chips ned til en passende temperatur
  • Nogle kredsløb er stadig tændt, så man hurtigt kan tænde TV'et igen hvis man ombestemmer sig umiddelbart efter at have slukket
  • Det tager lidt tid at gemme div. indstillinger/valgt kanal i non-volatile memory
  • Et internt batteri skal lades op

Det sidste gæt er baseret på flg. observation: Hvis man hiver 220V ledningen ud mens den er i standby (efter forbruget er kommet ned på 0W), så bliver den røde standby lampe ved med at lyse i nogle minutter. Når man så (efter standby lampen er slukket) sætter ledningen i igen, så bruger TV'et igen ca. 17W i et par minutter. Det sker ikke hvis ledningen sættes i igen før standby lampen slukker.



Skrevet af: individuel
Skrevet den: 12-November-2007 kl. 10:40

Bor man i Københavns kommune kan man også blot låne SparOmeteret på biblioteket...det kan bestilles hjem til dit lokale distriktsbibliotek hér:

http://www.bibliotek.kk.dk/servicetilbud/infopunkt/forbrugerinfopunkt-pa-hovedbiblioteket/lan-et-sparometer - http://www.bibliotek.kk.dk/servicetilbud/infopunkt/forbruger infopunkt-pa-hovedbiblioteket/lan-et-sparometer



-------------
Mvh.

Martin



Print side | Luk vindue