recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Modtagelse og distribution > Distribution og udstyr generelt
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Problem med tilslutning af TV, DVD og Sat
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketProblem med tilslutning af TV, DVD og Sat

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Lupo8 Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 08-Oktober-2004
Status: Offline
Point: 43
Direkte link til dette indlæg Emne: Problem med tilslutning af TV, DVD og Sat
    Sendt: 21-Oktober-2004 kl. 21:44

Jeg har længe haft et problem med tilslutningen af TV, DVD og Sat modtager. Tidligere troede jeg at jeg kunne komme problemet til livs ved at købe et nyt TV (det er naturligvis ikke kun af dene grund, at jeg har købt et nyt TV). Men jeg har netop købt et nyt TV (Panasonic TX-32PD50D) og må konstatere, at problemet fortsat er der.

Mit problem er at jeg tror jeg på en eller anden måde har tilsluttet mit udstyr forkert. Hvis jeg vil se nogle sat-kanaler har jeg et ret dårligt billede og jeg kan til tider skimte TV-programmet fra kabel TV i baggrunden af billedet imens at jeg altså ser sat-tv.....problemet kan løses ved at jeg tager antennestikket ud af mit TV og således kun har sat-modtageren tilsluttet (via scart).

Jeg har følgende udstyr:
1. TV
2. Sat-modtager
3. DVD-recorder
4. DivX-afspiller

Hvordan laver jeg den bedst mulige opsætning af dette udstyr og kan jeg komme mit problem til livs ved at lave en anden opsætning - eller er det måske mine scart-kabler der er for dårlige?

Jeg har i øjeblikket sntennestikket fra gaden til at gå ind i min DVD-recorder og derfra videre til TV'et. Der ud over er der scartkabler fra TV til sat, TV til DVD-recorder og fra TV til DivX-afspiller.

På forhånd tak!

Til top
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15693
Direkte link til dette indlæg Sendt: 21-Oktober-2004 kl. 21:54

Hej Lupo8

Problemet skyldes med 99% sikkerhed et SCART kabel som ikke er godt nok. Udskift kablet på den indgang du oplever problemet.

Det er vigtigt at du køber et SCART kabel af en god kvalitet, hvor der er en ordentlig afskærming imellem de enkelte signaler. Ofte kaldes det individuelt afskærmet, i praksis kan alle nye kabler i prisklassen over 100 kr. bruges.

Se f.eks. dette kabel fra ALDI: High-End Scartkabel fra aldi

Ellers er Tech+Link kabler (koster fra 250 kr) et godt bud på et kvalitetskabel du ihvertfald ikke får problemer med.

  /Lars

PS. Der findes et lille trick, hvor man klipper et ben i SCART kablet og dermed fjerner den fejl du oplever. Men ved at klippe benet amputerer du selve kablet, og det kan kun benyttes til at sende signaler den ene vej. Dertil kommer, at selvom man fjerner den ene fejl, så er resten af kablet stadig af en ringe kvalitet - og til overførsel af RGB signaler fra sat-modtager og DVD kræves et bedre kabel end det som VHS videoen kunne nøjes med.

Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk
Til top
Keld Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 01-August-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 451
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 01:33

Hvis jeg ellers forstår din opsætning korrekt, mener jeg at du dels mangler et antennekabel, dels skal bytte om på rækkefølgen.

I h.t. mine vejledninger til både Selector og Pio. 720, skal antennestikket først i Selector / sat.boks, derfra til DVD-recorder og til sidst til fjernsyn. D.v.s. at der skal tre antenneledninger og tre scartstik til at forbinde de tre apparater, for at få det bedste billede.

Efter hjælp her på Recordere, fandt jeg ud af, at det er vigtigt, at alle ind- og udgange bliver sat op til RGB.

Keld

Til top
Okay Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger
Avatar

Oprettet: 07-Oktober-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 29
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 10:00

Det kabel fra Aldi, understøtter det RGB fuldt ud???

Hilsen Okay

Til top
Lupo8 Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 08-Oktober-2004
Status: Offline
Point: 43
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 11:48

Tak for de hurtige tilbagemeldinger! Jeg vil prøve at købe nogle af de scart-kabler fra Aldi og se om det hjælper. Er det også vigitgt med kvaliteten for antennekablerne, eller er det udmærket at bruge de "billige" som man altid får med ved køb af video osv.?

Er det rigtigt at jeg skal bruge 3 x antennekabler og 4 x scart hvis jeg vil have det bedste billede samt mulighed for at optage med min DVD-recorder fra såvel sat-modtager som fra TV?

Til top
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15693
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 12:28

Hej Lupo

Oprindeligt skrevet af Lupo8 Lupo8 skrev:

Tak for de hurtige tilbagemeldinger! Jeg vil prøve at købe nogle af de scart-kabler fra Aldi og se om det hjælper. Er det også vigitgt med kvaliteten for antennekablerne, eller er det udmærket at bruge de "billige" som man altid får med ved køb af video osv.?

Helt generelt, så betyder kvaliteten af antennekabler meget for f.eks. mængden af støj/grums i billedet, hvilket skyldes at dyrere antennekabler dæmper signalet mindre og er bedre afskærmet mod ydre støjkilder.

Men, det er mere hvis du trækker et kabel på 10m. Ved de små korte kabler imellem enhederne kan du se bort fra dette, ydermere så sker der en lille forstærkning af signalet hver gang signalet passerer et apparat som en videomaskine eller en DVD optager, så det vil formentlig rette op på eventuelle bittesmå tab.

Jeg syntes mere, at de dårlige kabler - på sigt - kan give andre problemer som støj, udfald og støjstriber i billedet pga. dårlige forbindelser i kabel og stik. Her ser man virkelig hvorfor de er billige.

Men der er ingen grund til at købe et guldbelagt coax antennekabel, til 400 kr. Et godt kabel i meter-mål, med et par almindelige coax antennestik i en fornuftig kvalitet, er mere end rigeligt til at sikre et vedvarende godt antennesignal.

En stump god kabel med to stik,  koster dig næppe mere end 30-40 kr. hos en forhandler af antennematriel, og en 20'er oveni hvis de skal samle det for dig.

Oprindeligt skrevet af Lupo8 Lupo8 skrev:

Er det rigtigt at jeg skal bruge 3 x antennekabler og 4 x scart hvis jeg vil have det bedste billede samt mulighed for at optage med min DVD-recorder fra såvel sat-modtager som fra TV?

Problemet med at et billede svagt anes i baggrunden af et andet billede, når du ser på noget tilsluttet SCART afhjælpes af 1-2 nye SCART kabler. Om der er behov for at udskifte flere af dem, afhænger mere af hvilke signaler de benyttes til.

Hvis man benytter almindelig video (composite / cvbs) som fra en VHS videomaskine, en DVD-optager som ikke er stillet om eller andet - så betyder kvaliteten af SCART kablet mindre. Ja, mange vil næppe se forskel med mindre deres originale SCART kabel er meget dårligt.

Benyttes derimod S-video som signal, så er kravene til især bedre afskærmning lidt højere. Men stadigvæk vil de fleste korte SCART kabler gøre det ganske fint.

Benyttes derimod RGB signaler, så betyder kvaliteten af SCART kablet meget for både billedet og andre fejl som den du oplever med spøgelsesbilleder.

Så det er svært at sige, om du skal købe 2 eller 4 kabler. Hvis du kan finde de billige i ALDI, så køb dog 4 af dem. Men har ALDI udsolgt (hvad de oftest har af den slags) så bliver det hurtigt en dyr fornøjelse at skifte alle 4, og så vil jeg foreslå at du starter med 1-2 kabler og ser forskellen først.

  /Lars

Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk
Til top
Keld Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 01-August-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 451
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 14:58

Hej Lars.

Kunne du evt. knytte en kommentar til mit indlæg? Mener du ikke, det er nødvendigt at forbinde apparaterne i den rækkefølge som jeg beskriver, og med 3 antennekabler? Jeg tror egentlig også, at det er det Lupo8 spørger om.

Keld  

Til top
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15693
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 15:09

Hej Keld

Oprindeligt skrevet af Keld Keld skrev:

Kunne du evt. knytte en kommentar til mit indlæg? Mener du ikke, det er nødvendigt at forbinde apparaterne i den rækkefølge som jeg beskriver, og med 3 antennekabler? Jeg tror egentlig også, at det er det Lupo8 spørger om.

De enkelte apparater med antenne ind/udgang bør være 1:1, dvs. at de ikke forstærker signalet mere ud af apparatet end det som kom ind.

Så der er ingen praktisk forskel på rækkefølgen af apparaterne, andet end at antennesignalet selvfølgelig skal slutte i TV'et da man normalt ikke kan "loope" videre derfra.

  /Lars

Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk
Til top
Keld Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 01-August-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 451
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 15:38

Lars.

Desvære forstår jeg ikke den med 1:1, så kan du ikke svare konkret på, om det er nødvendigt at have 3 antennekabler, ligegyldigt om man også bruger scart- eller andre kabler. Man kan vel ikke nøjes med et antennekabel til det første apparat, og så bare forbinde med scart- eller andre kabler?

Som jeg forstår Lupo8's oprindelige indlæg, er sat-boksen kun forbundet med et scartkabel til fjernsynet, og således ikke tilsluttet antennestikket.

Keld

Til top
Lupo8 Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 08-Oktober-2004
Status: Offline
Point: 43
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2004 kl. 19:20

Jeg har ganske rigtigt ikke noget antennekabel til min sat-modtager.

Forstår jeg jer ret må dette være den bedste løsning:

TV: ant. til sat-modtager, scart til sat-modtager, scart til DVD-recorder, scart til DivX-afspiller.

Sat-modtager: ant. til TV, ant. til DVD-recorder, scart til TV, scart til DVD-recorder.

DVD-recorder: ant. til sat-modtager, scart til sat-modtager, scart til TV.

DivX-afspiller: scart til TV.

Hvorefter jeg så vidt jeg kan se, har brug for fire scart kabler og tre antenne kabler?

Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu