Så, nu har jeg haft min i et par timer, og på nogle områder er jeg desværre en anelse skuffet..
- Blæserstøj
- Intet HDMI-kabel
- Stadig for kort USB-kabel
- Harddisk larm
1)
nu har jeg ikke haft en ps3 i et stykke tid, og inden jeg satte den til havde jeg været ude på en cykeltur ude på landet, så mit øre har vænnet sig til lavt støjniveau, men ærligt talt havde jeg regnet med den var mere støjsvag end den er. Jeg synes ikke blæseren har den samme "rene" lyd, men nærmere en mere brummende lyd.
Udmiddelbart virker det til min starter med det samme i et hørbart niveau.
Jeg søger andres erfaringer på dette område, da jeg mistænker min for at have en defekt.
2)
Giver sig selv.
Sony har stadigt ikke vedlagt et HDMI-kabel, men vedlægger stadig det gamle kabel man brugte til sin PS2 - nuvel, jeg havde et liggende, men for nye købere kan det godt være en ting som får smilet på læben væk. Der er vel ikke noget der dræber glæden over sit nye produkt mere end at man skal ud og købe tilbehør for at kunne nyde det på sin fladskærm?
3)
VEDLÆG NU FOR FANDEN ET KABEL DER ER LANGT NOK TIL AT JEG KAN SIDDE I SOFAEN (2,5 meter væk) OG GAME SELVOM CONTROLLEREN LADER OP!!!
- vi snakker sq omkostninger på FÅ kroner her..!
4)
Jeg synes udmiddelbart harddisken larmer lidt mere når der skal installeres spil. Under indstallering af GT5: Prologue kom der en del lyde som om den mekaniske arm inde i harddisken slog ind i siden.
Lidt et irritationsmoment, da harddisken i min Lenovo T61 (Noget Hitachi) ikke siger samme lyd når jeg installerer et spil på den.
Diverse low-points:MEGET vakkelvorn ift. tyksakken! - kan ikke anbefales hvis man har børn, eller har en stor subwoofer. Der skal næsten intet til før den tipper over.
Ingen afbryder bagpå
USB-stikkene i fronten er svære at komme til mens PS3'eren ligger på maven.
Diverse high-points:De normale knapper føles gode, og ser en del bedre ud i virkeligheden.
Den nye finish passer bedre rent praktisk i mit setup. Den har ikke samme højglansfinish som resten af setuppet, men jeg har ikke samme problem med et den tiltrækker støv og fedtede fingre.
Vejer og fylder mindre - det var slet ikke så svært/ hårdt at cykle de 6 km. hen til gamestop med min nye konsol
Med de nye knapper behøver man ikke stå "og bukke sig ned efter sæben" et par sekunder - et enkelt tryk, og den slukker!