Sanser og fornuft

Hvis du drikker de tre første glas fuldt ud, så er der måske en forklaring på at det fjerde glas bare smager af uspecificeret øl ;-)

Nu har jeg været til ølsmagning nogle gange, og der kan man altså tydeligt smage at det er forskellige øl man har fat i, også selvom man smager en del øl i streg. Selvfølgelig med små tåre, man skal jo smage og ikke drikke sig selv i hegnet.

Ved f.eks. en korrekt udført ABX-test har man mulighed for at skifte mellem A, B og X (den man skal gætte om er A eller B) lige så ofte man har lyst, og uden at skulle starte musikken forfra. Det giver mulighed for at sammenligne så direkte som overhovedet muligt, da ens lyttemæssige hukommelse ikke når at blive udvandet mens man skifter.

Og når det er rigtigt små forskelle man lytter efter, så tager man ofte korte sektioner som man af erfaring ved er problematiske (f.eks. bækkener/hi-hatte i MP3) og lytter intenst på de 5-10 sekunder igen og igen mens man skifter. Jeg behøver vist ikke påpege at hvis man skal lytte så intenst og fokuseret for at kunne høre en forskel, så har det ikke meget med almindelig musiklytning at gøre, men derimod specifikt at finde fejl.

Når man lytter til musik for fornøjelsens skyld lytter man jo ikke specifikt efter fejl, men for at nyde musikken. Hvis man specifikt lyttede efter fejl ville de fleste jo få fnidder af at høre LPer.

Man kan selvfølgelig ikke sige med 100% sikkerhed at ingen kan høre forskel på f.eks. to forstærkere med præcis samme specifikationer, for der kan altid være en enkelt person som stikker ud og har overmenneskelig hørelse i forhold til f.eks. ultralyd eller lignende.

Sjovt nok mener mange audiofile at deres hørelse må være overmenneskelig, eftersom de hævder at kunne høre forskel på ting som fødder til CD-afspillere og dyre signalkabler. Men eftersom det endnu ikke er lykkedes nogen, hverken almindelige personer eller selvudråbte guldører, at høre forskel på f.eks. dyre signalkabler eller mærkelige tweaks i kontrollerede lyttetest, så kan vi med ret stor overbevisning sige at der ikke eksisterer en hørbar forskel.

Det bliver selvfølgelig også bakket op af målinger. Så indtil der skulle dukke en audiofil op med ægte guldører, som beviseligt kan høre de ellers ikkehørbare forskelle, så må konsensus være at forskellen ikke kan høre, hvis en sådan forskel overhovedet eksisterer.

Jeg har 8 forstærkerkanaler pr side (6 ens + 2 andre) de har alle samme gain og forvrængningen er opgivet til at være så lav at man ikke burde kunne høre forskel på det punkt. Alligevel kender jeg mit setup så godt at jeg vil kunne høre hvis der bliver byttet om på den ene forstærker til mellemtonen og den til diskanten og også selvom jeg ikke er klar over det. Det er nemlig prøvet da jeg ubevidst havde får byttet lige præcis de 2 kanaler. Vi snakker hhv Dmos og PWM som begge gerne skulle være frekvenslineære, have så lav forvrængning at det menneskelig øre ikke opfatter det (ved moderat lydstyrke), de har som sagt samme gain og næsten samme effekt (hhv 70 watt/8 ohm & 80 watt/ 8 ohm) Forskellen er ikke enorm men den er heller ikke til at overhøre når man kender anlægget.

Hvis begge forstærkere ellers overholder de samme fine specifikationer, så skal der ikke være hørbar forskel på dem. Dog bemærker jeg at begge forstærkeres specifikationer er meget mangelfuldt angivet fra producenternes side. Der er f.eks. ingen angivelse af noget så simpelt som linearitet, gain eller dæmpningsfaktor, som ellers er meget vigtige data for effektforstærkere.

Så der kan sagtens være en kritisk forskel på de to forstærkere, f.eks. kan en lav dæmpningsfaktor give "stor" og "ulden" bas. Men det er rent gæt, da specifikationerne som sagt er voldsomt mangelfulde og vi ikke har adgang til producenternes egne måledata.

Personen som fremsætter en påstand om at der er forskel på to forstærkere, som begge har tilstrækkeligt gode specifikationer, må også være leveringsdygtig i noget bevismateriale for denne påstand. Ellers kunne man jo komme og påstå hvad som helst.

Hvis man laver en feedbackløs transistorforstærker, så man kan sagtens ende med lav udgangsimpedans, og feedbackløse designs har en lille, men dedikeret fanskare, på trods af ulemperne.

Ligeledes kan en transistorforstærker godt have ikke-linær frekvensgang, men en sådan forstærker ville de fleste nok betegne som defekt skrammel.

Så vi har altså afgjort at begge forstærkere har gode specifikationer, i hvert fald de specifikationer vi kender til. Så må forskellen ligge et andet sted, men hvor? Eftersom det er elektronik vi har med at gøre, så kan forskellen med sikkerhed måles, hvis den eksisterer.

Fair nok, så er der i det  mindste taget forbehold for den variabel.

Hvad består forskellen så helt præcist i? Du nævner mere bas fra den ene forstærker. Kan det måles, enten direkte med en frekvensanalyse eller et oscilloskop, eller i en rummåling?