Sortniveau i biografer

Dét jeg egentlig ville sige med det var: Måske er sort-niveau så vigtigt for dig, netop fordi din farvegengivelse ikke er perfekt så du kan ikke sidde og mæske dig i hvordan cinematographer'ens farvesætning springer ud af lærredet når du skifter mellem filmene, eller scenerne i filmene.

Ud fra den erfaring jeg har med forskellige præsentationer af såvel gode som dårlige billeder (mest gode ), så vil jeg påstå at hvis jeg viser en W5000 i standard-indstilling frem for 20 mennesker, så vil en del af dem kommentere at sort-niveauet ikke er fantastisk. Men viser jeg den kalibreret (hvilket jeg har gjort flere gange), så er der stort set ingen der kommenterer sort-niveauet, og når de endelig gør, så siger de noget i retning af at sort-niveauet er overraskende godt.

Din sammenligning med Panasonic projektorer er ikke så brugbar i denne sammenhæng, fordi de formentligt har været ringere end din egen på mange andre områder end sort-niveau - eksempelvis ved at have color shift i de mørke områder. Mørkegrå opleves som mere troværdig sort, end mørkeblå - også selv om den mørkeblå teknisk set er mørkere. Jeg oplever tit at folk kommenterer efter en kalibrering, at sort er blevet mere sort - mens det teknisk set er omvendt, sort er blevet lysere, bare mere "ægte" grå. Det  er i det hele taget sjovt hvor mange der kommenterer sort-niveauet _før_ de kommenterer farverne, efter en kalibrering - det er jo et meget godt tegn på at sort får alt for meget fokus i forhold til billedets øvrige egenskaber.

Nu er det, at jeg lægger stor vægt på sortniveau, jo ikke ensbetydende med, at jeg vurderer andre faktorer lavere. At jeg ejer en JVC'er betyder ikke, at jeg er fundamentalist og hæger omkring den projektors fordele og ser bort fra ulemperne. Det er simpelthen et spørgsmål om at indgå nogle kompromisser indenfor de "forskellige afdelinger", som man selv kan leve med. Man kan ikke få alt!

Det kompromis jeg har indgået omkring farvegengivelse på JVC'eren er for mig ganske spiseligt og jeg kan ved selvsyn og læsning af diverse anmeldelser konkludere, at det ikke er en projektor, som på nogen måde er helt i skoven, når farver skal gengives. Jeg griner ikke ad andres projektorer, jeg prøver blot at belyse, at det er en forskel, som i mine øjne kan være alfa omega for at få den rette stemningsoplevelse af en given film, alt afhængig af filmens art.

Sikkert kan andre nyde Moulin Rouge i dens flotte farver, bedre end undertegnede, men jeg kan så opleve en anden stemning på visse andre film, som andre ikke har mulighed for. Det er et spørgsmål om, hvad der "virker for en" og man må give og tage.