Hej alle, ville lige advare/orientere om Boxer TV's kreativitet med hensyn til bindingsperioder.
Jeg indgik ultimo marts 2009 en forudbetalt aftale (via on-line forhandler) med Boxer TV med en 12 mdr. bindingsperiode. Forhandler sender udstyr som forventet, og Boxer sender programkort og abonnementsaftale. Jeg underskriver aftalen 30/3, og returnerer. Alt OK.
Første (forudbetalt 25/3) faktura fra Boxer TV A/S har registreret 2. april 2009 som start af bindingsperiode. Alt OK.
Jeg har nu bestemt mig at opsige aftalen, og henvender mig pr. mail til Boxer TV A/S med ønske om opsigelse til bindingsperiodens udløb (altså 1. april 2010), jævnfør abonnementsaftale afsnit 2.3:
"Kunden kan opsige Abonnementsaftalen med en måneds varsel til udløbet af Abonnementsaftalens bindingsperiode og herefter med en måneds varsel til udgangen af en måned"
Boxer svarer, at tidligst udløb er med udgangen af måneden: 30. april 2010. Altså reelt en "kreativ udvidelse" af bindingsperioden til 13 mdr.
Boxer fastholder, og jeg har nu appelleret til at de læser deres betingelser igennem igen; at der er i teksten klart skelnes mellem opsigelse inden bindingsperiodens udløb (til datoen) - og efter bindingsperiodens udløb (med udgang af en måned).
Jeg ringede til forbrugerstyrelsen, der læser dansk på samme måde som mig, og anbefalede mig at orientere Forbrugerombudsmanden. Det er nu gjort, sammen med diverse medier.
- i øvrigt meget skægt, at da Boxer introducerede deres Boxer Vest pakker, blev det understreget at et så fantastisk tilbud KUN kunne gives for MAKSIMALT 12 måneder.
Venligst - Kim Bjørn, Billund