Udgangseffekt?

Det har du fuldstændig ret i - for surroundrecievere svarer det også nogle gange til at oplyse hastigheden på en cykel i frit fald fra 2 kms højde 

Strømforsyningen betyder enormt meget i en forstærker, og ja, desværre kan man ikke altid få oplyst, hvor stærk den er. Det hjælper ikke engang altid at se på strømforbruget, for det er ofte oplyst som et gennemsnitligt forbrug.

Så kan man se på, hvordan effekten stiger fra 8 Ohm til 4 Ohm - her skulle den teoretisk set blive fordoblet, og hvis den er tæt på det dobbelte, så er det tegn på, at den har en fornuftig strømforsyning. Men det bliver heller ikke altid oplyst, eller også er effekten i 4 Ohm målt meget mindre strengt end i 8 Ohm.

Hvad Denon AVR-1311 angår, så ser det faktisk ud til, at den godt kan levere 2x75W i virkeligheden, altså i stereo. De er målt rigtigt, altså ved 8 Ohms, 20 Hz - 20 kHz, 0,08% forvrængning. Til gengæld er målingen i 6 Ohm uden værdi, fordi den er målt ved kun 1 KHz signal og med 0,7% forvrængning. Og den kan helt sikkert ikke levere 5x75W. Den påstår så også kun at bruge 330W, hvilket svarer fint til forbruget i stereo.

Denon PMA-2010AE er faktisk lige så svær at blive klog på. De 2x80W er også "ægte", også med fuldt signal og 0,07% forvrængning. I 4 Ohm måler den 2x160W, hvilket jo lyder vældig godt, men det er altså igen ved 1KHz og 0,7% forvrængning. Strømforbruget er opgivet til 310W, men det holder jo heller ingen steder, hvis den kan levere 2x160W (dog med stor forvrængning).

Denon og andre japanske producenter er nogle af dem, som er slemme til at forvirre med oplysningerne. Her er fx NAD og Cambridge bedre.

Det grundlæggende problem er at der måles på forskellig vis.

Man får næppe nogen til at lægge en stor indsats i noget der kan klares med 10 sekunder på google/wikipedia, eller et smut til det lokale teknikums bibliotek.

kim olsen skrev: Man får næppe nogen til at lægge en stor indsats i noget der kan klares med 10 sekunder på google/wikipedia, eller et smut til det lokale teknikums bibliotek. en halv fridag, en tur på det lokale tekniske bibliotek, så har man dækket 99% af den mest basale viden omkring akkustik, forstækere og højttalere. Det kræver naturligvis at man selv gør en indsats og ikke bare får tingene serveret på et sølvfad

 

I bund og grund er det svært at bruge oplysninger om udgangseffekt til ret meget, for hvilken forvrængning er effekten målt ved, er det en vedvarende effekt forstærkeren kan levere i timevis eller kan den kun levere det i et splitsekund osv. osv...

Grundliggende handler det om strømreserver. En forstærker er bygget op af tre grundsten, en transformator, nogle ladelytter og selve forstærkningstrinnet.

Transformatoren sørger for at lade ladelytterne op. Ladelytterne fungerer som en slags batteri som forstærkeren får sin strøm fra.

Størrelsen på transformatorerne afgør hvor hurtigt ladelytterne kan lades op igen efter der er brugt strøm fra dem. Størrelsen på ladelutterne afgør hvor meget strøm der kan trækkes fra dem inden de løber tør. Endelig afgør effektiviteten af forstærkerdelen hvor meget strøm der er brug for at trække i forhold til en given arbejdsbyrde.

Jeg har en gammel klasse A forstærker. Klasse A princippet har en ret lav virkningsgrad, det vil sige at forstærkerdelen ikke er specielt effektiv i forhold til hvor meget strøm den trækker fra ladelytterne. Til gengæld er ladelytterne nogle "velvoksne øldåser" og transformatorerne er nogle ordentlige bamser. Hele molevitten vejer vel 35-40 kg, får min elmålertavle til at snurre som en vinkelsliber og yder "sølle" 2 x 50W. Til gengæld kan den levere de 2 x 50W lige så længe det skal være.

Sammenligner man det med en "bilkaforstærker", så har den i stedet ladelytter på størrelse med fingerbøl og en lille, fesen transformator. Sådan en forstærker kører typisk klasse AB og er noget mere økonomisk med strømforbruget, men alligevel skal der ikke meget "fest" til før "fingerbøllene" er drænet for strøm og transformatoren mister pusten. Forstærkeren er muligvis opgivet til 2 x 90W, men det holder kun et splitsekund inden forstærkeren mister pusten. Snakker vi om vedvarende musik og et rimeligt acceptabelt forvrængningsniveau kan man måske presse 2 x 5W ud af sådan en.

Alt det er bare sjældent noget fabrikanterne fortæller noget om, så en målestok ved forstærkerkøb er faktisk at kigge på vægten. Det er ikke så sort/hvidt at en 18 kg forstærker altid lyder bedre end en 16 kg forstærker, men hvis der bliver lovet mange watt er der brug for store, veldimensionerede transformatorer, store ladelytter og sandsynligvis også solide køleplader - altsammen noget der vejer. Høj vægt er selvfølgelig ikke en garanti for at kiloene er brugt de rigtige steder, men hvis en forstærker lover bjerge af effekt samtidig med at den har lav vægt, så er det nok primært sådan nogle "medvinds-watts".

Noget helt andet er så at det ofte er højttalerne der afgør hvor højt der kan spilles, der er en hulens forskel på det lydtryk man kan opnår med en 89 dB/m alm. stuehøjttaler og så en 107 dB/m hornhøjttaler. Højttaleres effektivitet opgives i hvor mange dB man kan opnå på 1 meters afstand ved at fodre højttaleren med 1 W. en 89 dB/m højttaler leverer 89 dB på en meters afstand hvis man fodrer den med 1 W. 3 dB svarer til en fordobling af lydtrykket, så en 92 dB/m højttaler vil spille dobbelt så højt med samme effekt. Forskellen på en 89 dB/m højttaler og et 107 dB/m hornsystem er ca. en faktor 50 i lydstyrke med samme effekt så en spinkel 15 W rørforstærker sat til et horn råber væsentligt højere end en 200 W forstærker sat til en almindelig stuehøjttaler.

@Strandvasker