Tvist om salg af surroundforstærker

Hmmm!

Handlen er omfattet af købeloven. Det er alle handler (forbrug/civilkøb). Og reelt har køber 2 års reklamationsret. Heller ingen tvivl der, (selvom mange slet ikke ved dette).
 
Men der foregår noget i den måde handlen refereres, der efter min mening har betydning for, hvad køber kan gøre (eller hans risiko for at få ret ved en civil domstol). Disse handlinger er med til at gøre det rimelig forkludret.

1. Køber siger god for handlen, trods det at han ikke kan bese varen. Det er dog ingen forudsætning for, at have en reklamationsret, men hans køberforpligtigelse bliver en vis grad tilsidesat. Det er en ganske normal situation i mange andre tilfælde. Men det er trods alt købers eget valg.
2. Efter at have modtaget produktet melder køber, at alting er i orden. På det her tidspunkt er det muligt at han ikke har opdaget "manglen". Men..

3. To dage efter melder køber, at nu er der en "meget tydelig" mangel være produktet. En mangel som sælger ikke er bekendt med.

Der er som sådan ikke rigtig noget at sætte fingeren på her, udover at pkt 2 og 3 sammenholdt ikke rigtig taler til købers fordel.

Derefter foretager køber en handling, der efter min mening gør det hele meget værre, og efter min opfattelse er dødsstødet for at påkalde sig reklamationsret.
Han åbner receiveren og "konstatere" årsagen til fejlen. 

Der er lidt tvivl om, hvorvidt han måske allerede på et tidligere tidspunkt har foretaget denne handling, og det deraf resultere i, at han bruger ordene "meget tydelig". Problemet er, at han er gået for langt.

På det tidspunkt hvor køber ikke kan få receiveren til at virke efter hensigten, så er sælger berettiget til at få afhjælpning til at få konstateret årsagen til fejlen. Det kunne fx være fra en reparatør, eller måske hos forhandleren, hvor sælgeren vil kunne bruge sin reklamationsret.
Denne del er vigtig for at sælger kan vurdere, om han vil efterkomme købers ønske om at hæve handlen, eller om køber evt. skal have afslag i prisen.
I den konkrete situation, så har sælger (os bekendt) slet ikke fået denne mulighed. Køber har taget ansvaret, åbnet produktet og fundet årsagen til problemet, meddeler han sælger.

Det er endnu en situation, som jeg ikke tror taler til købers fordel, uanfægtet at han kan have handlet i god tro.

Ingen af os kan vide, hvem der har ret.
I realiteten kan sælger have været vidne om problemet. Og dermed handlet i ond tro.
I realiteten kan problemet have været der hele tiden, uden sælgers viden omkring det.
Muligheden for at transporten fra sælger til køber har forårsaget problemet er også til stede.
Muligheden for at køber selv har forårsaget skaden er også til stede, og dermed handler han i ond tro.
Det er påstand mod påstand.  

Men køber har, efter min mening, spoleret sin rettighed med reklamationsret.

Jeg fandt et link (desværre på et forum) der lidt beskriver samme situation, dog med en knallert.
Indlæg #1, og derefter Indlæg #13:
http://www.dailyrush.dk/boards/1460/topics/112409/

Det virker som om, at man har taget begrebet "reklamationsret" fra forbrugerkøb (handel mellem privat og erhversdrivende), og blot overført begrebet direkte til civilkøb.
Det betyder desværre, at så er det samtidig sælger der har bevisbyrden de første 6 mdr.

Det er stik imod det som loven (bemærk, det er en lov) lægger op til. Den lægger nemlig klart op til, at man skal sørge for at få aftalen på skrift. Og sælger skal frasige sig ansvaret på skrift. Det kan principielt ikke gøres mundtligt, sådan som loven er formuleret.
Det er rigtig kedeligt.

Den mundtlige aftale er problemet i henhold til loven. Og den belaster sælger, ikke køber.
Køber har faktisk et ret godt argument i den manglende skriftlige ansvarsfraskrivelse fra sælger. Det kan vise sig at være en fordel for køber, at der IKKE bliver udformet en skriftlig aftale