Udstyr fra 80'erne / 90'erne, lyder det bedre?

Og husk at sammenligne samme udstyr, ellers giver det ingen mening, i dette tilfælde receiver vs forstærker.

Er der nogen herinde, der kan nævne en ældre forstærker, pladespiller eller højttaler, der er bedre end noget der kan købes fra nyt i dag?

Kommer da an på hvilke parametre man bedømmer på. 80er og 90er hifi var bedre da det var nyt, sq da ikke som det står i dag.

Og et TV der kostede det samme som dit 65” Oled i 80’er, hvor jeg købte et Philips 24” med tysk stereo decoder for lige præcis 9000 kr. forskellen er bare at jeg havde det i 20 år med et par små rep. undervejs. Dit 65” Oled holder højest sandsynlig kun i 5 år plus/ minus.

Du slæber en gammel analog forstærker ind fra kælderen og sammenligner med en ny digital. Forkerte parametre!

Jeg taler ikke om nørdet hifi, men i mellemklassen. Havde selv en Pioneer A9 i 1983 til 10.000 kr. Sammenlignet med stereo forstærkere i dag koster de det samme med de specs. Havde en mds løn på 32k i 80’erne. I dag er den skrumpet til det halve, så hvor er sammenligningen så henne?

Kr. 10.000,- er lig med kr. 25.000,- nutidskroner.

Der bliver solgt mange forstærkere i Danmark til > 25 K, om det er nørdet, tja, det synes jeg ikke.

En Nad C368 koster 7999kr og en nad c 3059 koster 10.999kr eller noget rørforstærker hvis man er til det

Det bliver svært for en i min alder, at sammenligne en ubrugt stereoforstærker fra 80'erne/start 90'erne, med en ubrugt moderne stereoforstærker. Men jeg har sammenlignet, f.eks. en NAD 7225PE (brugt, solgt i start 80'erne), Cambridge Audio Azur 550A (brugt, solgt sidst i 00'erne) og Denon PMA-600  ("ny" demo). Det hele blev dog desværre ikke testet i samme rum, med samme højttalere, samme kabler og samme kilder. Dog kan jeg sige, at de to førstnævnte blev testet hvor alt andet forblev det samme, og alle 3 blev testet med og uden tonekontrol. Umiddelbart tænker jeg, at de er i samme prisklasse og samme "kategori", uanset hvornår de blev solgt (altså, med inflation taget i betragtningen).

I sammenligningen kunne jeg bedre lide de to første, hvor Cambridge'en lød en my bedre. Man kunne nok godt sige, at Denon'en lyder mere korrekt (flad frekvenskurve), og måske mere ren, men i mine ører lød det også mere kedeligt, og det fik mig slet ikke i sving på samme måde som de to andre. Det er som om der er mere luft og klarhed i de gamle. Mere tryk på den øvre del af bunden, uden at bassen overdøver alt og fylder det hele. Uanset hvor meget jeg prøvede med tonekontrollen kunne jeg ikke ramme den samme lyd, som jeg kan lide, med Denon'en. Til gengæld kunne jeg fremprovokerer den dybe bas, fra,f.eks. basguitar eller andre strenginstrumenter som går meget dybt, som bliver meget dominerende og "slap". Og uden tonekontrol var de to førstnævnte tættest på noget jeg synes er rigtig godt (Den "dumme" type laudness burde aldrig have set dagens lys).

Jeg har også sammenlignet musik på gamle surround receivere (Yamaha, Denon), kontra nyere (Marantz, Denon), med samme oplevelse.

Min fornemmelse er (jeg har slet ikke "samplet" nok til at sige noget med sikkerhed), at man fik mere kvalitet for pengene dengang, eller der var færre produkter af "mindre" kvalitet i samme prisklasse/kategori.

Edit: Jeg har indtil videre ikke kunne retfærdiggøre, overfor mig selv, at bruge femcifret beløb på én ting, fra ny (eller brugt for den sags skyld). Har derfor, næsten, altid købt brugte ting som fra ny har kostet et femcifret beløb. Denon AVR-3808 til et par tusinde kroner for 7'ish år siden, 3 stk. Classic 8.0b til 3.000 kr. for 10'ish år siden, DLS R-serie højttalere og subs til 4.500 kr. for 6'ish år siden.